Flyttet ind i det nye hus

Så er vi endelig flyttet ind i det nye hus i Silkeborg – det var et langt sejt træk at komme igennem, men nu er vi endelig flyttet helt ind. Efter at have boet til leje de sidste tre måneder i en lille flække i jylland, savner jeg ikke længere Københavns larmende gader. Men her bor vi så og her hører vi hjemme, med den bedste udsigt man kunne forestille sig.

Vores hus endte med at blive et nybygget hus fra DanHouse, som vi ikke selv byggede, men på en eller anden måde var et slags slagtilbud fordi de havde nogle meget kuperede grunde de ikke kunne komme af med. Huset fik vi derfor forholdsvist billigt – og det er jo slet ikke til at stå for, lidt jysk er man vel blevet 😉

Haven er dog desværre i uorden – den har stået hen og ukrudtet er vokset et hoved højere end mig. Forhåbentlig kan en anlægsgartner få sat lig skik på haven – for vi kæmper virkelig med den

Dette er samtidig også det første indlæg på min nye blog og jeg håber i vil tage godt imod den – jeg ved jeg har en del følgere fra instagram og facebook og jeg håber i vil følge mig her på bloggen også – jeg kommer til at bruge den her blog til længere historier end dem i finder på min facebook og instagram profil.