Jeg elsker at rejse, og jeg _elsker_ at komme hjem. Åh at falde om i sin egen sofa, stor nok til hele familien. Åh at flade ud i sin egen seng. Åh at spise sin egen mad.
Noget af det mest fantastiske ved at rejse er ellers at spise ude hver dag. Jeg elsker at smage lokale retter, selvom det indrømmet, bliver noget turistet med børn. Men altså, en god polsk suppe med kålpølse, eller italiensk anti-pasti, eller mærkelige gennem-hakkede gennem-kogte ting i Ukraine, det er bare det mest fascinerende. Nogen gange har jeg nu godt nok fået noget jeg ikke kunne lide og det er jo lidt træls, når man er sulten, men for det meste, bliver man behageligt overrasket. – og så slipper jeg for at lave mad og rydde op, det er jo altid fedt 😉
Turen gik rigtig fint og denne gang bliver der ikke brug for flypenge.dk. Den lille klarede det bare så flot og sov sine lure uden problemer. Så skiftedes vi til at have hyggetid med den store, som vist nød at have mor eller far for sig selv.
Der var ingen musthaves på denne tur, det er godt nok lidt mærkeligt. Der plejer altid at være én eller anden dims, jeg bare MÅ have med hjem. Nogen gange er det ting på vores ønskelister, som kan købes billigt i det land vi skal til, men ikke denne gang.
Håber I har haft en fantastisk sommerferie. Vi er i al fald klar til lige at nyde de sidste dage, inden manden igen suser afsted og drengene kommer i børnehaven.
velkommen hjem 🙂