Vi bygger skur!

Så er det endelig blevet tid til at vi skal have bygget det skur vi har snakket om så lang tid. Jeg vil tro det kommer til at tage to eller tre uger, alt efter hvor meget hjælp vi kan få fra familien. Min svigerfars familie har allerede meldt at de kan komme og hjælpe – min onkel ligeledes, så det håber jeg da kommer til at hjælpe godt på processen.

Først har vi købt en masse træ fra XL-byg og vi har så købt værktøjet ved 10-4 online byggemarked. Det har virkelig været en behagelig oplevelse og flere af de værktøj vi har købt, er nu blevet min mands personlige “musthaves” kan man sige 🙂 Vi satte os fast på BOSCH 18V serien – ja jeg ved godt det ikke er særlig piget at gå op i det, men altså – det sparer vist nogle penge hvis det hele passer sammen – og lidt ekstra jysk er man vel blevet 🙂

Skuret skal samles af et væld af brædder og vi skal også have isoleret det – og samtidig skal det indvendigt have opsat vægge der gør det er til at være i – gerne lydisoleret. Min mand vil gerne arbejde med træ og har ekstra-shoppet en masse store tunge maskiner der larmer godt i det.

Alt i alt kommer skuret nok til at koste os ca. 9000 kroner og det synes jeg egentlig er ok. Jeg ville gerne hjælpe men jeg føler ikke rigtig jeg har noget at byde ind med når det kommer til det store arbejde med selve skurret. Så slår jeg græsplænen imens 😉

Hvad siger I – plejer I at tage “det grove arbejde” derhjemme ?

4 Comments

  1. Jeg er totalt handy-woman! Og jeg har lige skiftet de slidte dele af maskinparken til BOSCH 18V serien, det er virkelig smart. Jeg har så valgt at have to ladere og to batterier for at være sikker på at have nok power, når jeg er i gang.

    • Hvor fedt Kaya, totalt respekt! Og godt at høre, at andre er glade for 18V serien, det er jo lidt svært at vide, når man er så “grøn” i den slags.

  2. Åh herhjemme er vi bare håbløse til det, begge to. Jeg tror ikke engang vi ejer en boremaskine der virker. Men vi bor jo også til leje, så vi ringer bare efter udlejer, hvis der er noget, he he.

  3. Nej uha, herhjemme er det manden der klare al den slags. Men nu er det også mig der har de længste arbejdsdage, så det må være fair nok ?

Kommentar-funktionen er lukket