Så kom den lille trold ud til os :)

Så skete det endelig! For et par dage siden kom den smukkeste lille baby ud til sin mor og far. Vi er så ekstremt glade. Men jeg tror storebror er mere glad end os begge tilsammen *smiler* Han har ventet og ventet og læst alle bøgerne på biblioteket, om det at være storebror. Han er helt med på at lillebror ikke kan noget i starten og at mor nok er ret træt.

Det var simpelthen så sødt at se ham sidde i sofaen med en sovende lillebror på skødet og bare ae ham lige så forsigtigt. Mit hjerte har smeltet tusind gange på de få dage.

Fødslen gik rigtig fint. Når man bor i Silkeborg, skal man enten til Viborg eller Herning for at føde. Vi havde valgt Viborg, og det gik bare så fint og stille og roligt.
Ligesom med den store, startede det ca kl 6 om morgenen med at det nev lidt anderledes end det plejer. Så manden fik besked på at tage en kort dag på kontoret. Der blev ringet til mormor, som skulle komme og passe storebror. Han kom i børnehave og jeg gik hjem og pakkede taske med småt børnetøj og alt det. Så hyggeligt. Så tog jeg nogle lange varme bade, det var godt nok lækkert. Og så tømte jeg køleskabet, hi hi.

Det tog 20 timer med den store, så vi regnede med (håbede på) omkring 15 timer for den næste. Jeg havde regnet med at nå at spise lidt aftensmad, inden vi kørte afsted, men kl 14 ringede jeg til manden, der var på vej hjem, og sagde at han godt kunne tage noget lækkert take out med. Mormor hentede den store, så jeg ikke behøvede og så spiste vi sammen. Kl 17 kunne jeg godt se, at vi hellere måtte komme afsted. Så vi ringede til fødegangen og sagde at nu kom vi, kyssede storebror og hoppede i bilen.

Det tager 40 minutter til Viborg og det er ikke en sjov tur, når man får veer ca hver 5. minut. Men det passede godt, vi kom ind, jeg blev lige tjekket og så direkte på fødegangen.  De spurgte på et tidspunkt, om jeg ville have en epidural eller noget andet smertestillende. Jeg svarede bare, at jeg ikke mente vi kunne nå andet end en varmepude. Den var så også min bedste ven de næste timer. Det tog tre timer, så var han ude. Helt perfekt og sød og dejlig og smuk og lækker. 51 cm og 3426 g

Han sov hele vejen hjem i bilen og det var en fantastisk følelse at komme hjem i egen seng og bare ligge og stirre på ham og lytte til hans små grynt hele natten.

9 Comments

  1. Åh hvor skønt det gik så nemt. Tillykke

  2. Tillykke. Man kunne næsten håbe, du bryder din egen regel og lægger et billede op 😉 Men ellers må vi jo finde det på instagram, hvis der er ét der.

    • Jeg lægger nok et enkelt på insta 🙂

  3. Tak alle sammen. Det var en rigtig god oplevelse. Og han er bare sååå skøn.

Kommentar-funktionen er lukket