Kan bleer vende forkert – i posen?

Ja vi kan nok ikke komme uden om at bleer er et musthave – bare ikke et særligt spændende et. Men der er en ting der undre mig. Hvordan nogen producenter pakker deres bleer ind.

Nu har jeg købt nogen fra änglermark i Superbrugsen og der kan man vælge om man vil have pakken på højkant eller liggende. Det er jo meget smart, men når jeg så åbner den for oven, hvor den perforerede linje sidder, så vender bleerne med “åbningen” opad. Det er da alt for sært. Prøv at se på billedet.

IMG_2287

Jeg synes jo de burde vende med “bunden” opad. Som på det her billede. Det gør Rema1000 bleer.

IMG_2288

Så er de nemlig meget nemmere at hive op. Og de sidder jo temmelig stramt og klemt dernede i posen, så når man skal have fat i to ender, får man ret nemt fat i to forskellige bleer og skal stå og bakse med det. Hvis de vendte med bagenden op, var det meget nemmere at få fat i en enkelt. Og det betyder noget her i huset, hvor mindstemanden ikke altid synes det er fantastisk at ligge og vente på mor.

Update:

Jeg skrev til Coop og beskrev problemet. Og spurgte, om deres bleer skulle vende sådan eller jeg bare havde været uheldig i mine køb.

Jeg fik dette svar:

Hej Susanne

Tak for din henvendelse.

PÅ baggrund af din henvendelse , har vi modtaget følgende svar fra leverandøren:

”Regrettably we cannot change the filling direction of the diapers into the bag. The packaging machine is aligned to pack the diapers in this direction. It is also important for the stability of the bag.”

Så det er mening at bleerne skal vende sådan i pakken.

Vi takker, fordi du har taget dig tid til at kontakte os.

Med venlig hilsen

XXXX

Det er sjovt at det er vigtigt for pakkens stabilitet, at bleerne vender sådan. Altså, det er sjovt, fordi Rema1000 har samme slags pakke og samme slags bleer, men deres bleer vender omvendt. Jeg har på fornemmelsen at Coop ikke har forstået mit spørgsmål helt, men jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal forklare dem det bedre. Så her ender mit forsøg på at gøre en lille del af familie-livet lettere for andre. Jeg køber bare mine bleer i Rema 🙂

Susanne