En lækker aften med bålmad og skumfiduser

I haven har vi fået lavet et bålsted – det er et mega musthave for både manden og jeg. Ikke fordi vi ellers er friluftsmennesker, men der er bare noget over det der bål. Både til hygge og til at lave specielle og sjove retter.
Og når ungerne bliver større, skal det nok blive rigtig godt med vennerne. Jeg kan lige se dem sidde der om bålet og riste skumfiduser og lave smores. Hvis du ikke ved hvad smores er, så tjek “opskriften” her http://mambeno.dk/opskrifter/smores/
det er SÅ lækkert – og syndigt. Og nok den bedste brug af skumfiduser. Det er vores dessert, når vi har lavet mad på bålet. Ja okay indrømmet, nogle gange er det også forretten. Og hovedretten 😉

Denne aften lavede vi nu en gryderet til hovedret. Den havde simret over bålet i flere timer og det blev simpelthen så lækkert. Jeg kan desværre ikke give en fyldestgørende opskrift denne gang, for det var manden der lavede det og han er sådan en “jeg tog bare hvad der var i køleskabet” type. I ved, når vi andre ser et krøllet salatblad og nogle pølseskiver, der er lidt for gamle, så tryller de lige en mega lækker ret frem. Jeg fatter ikke, hvordan han gør det. Eller hvorfor det ikke bare altid er ham, der laver mad.
Én ting har jeg dog lært, hvis der skal pasta i retten, så put dem først i 20 minutter før det tages af varmen. Pasta er… ikke så lækkert, hvis det har kogt flere timer. Bare spørg min ældste 😉

Men, et musthave til sådan et bålsted er jo noget udstyr. Vi kiggede os lidt omkring og bestemte os for mærket Bon-fire. Det er dansk design og det er rigtig god kvalitet. Indtil videre har vi købt en del i deres “mobile køkken” serie, tjek den her: https://www.bon-fire.dk/da/produkter/det-mobile-balkokken.html
Vi har basisættet, gryden og panden. Den næste musthave er helt sikkert deres holder til snobrødspind, den ser SÅ smart ud. Og jeg tror far vil være glad for den – det ender nemlig altid med at være ham, der sidder med pindene, hi hi.

Jeg laver også smores med vores ældste, når vi er til familiespejder en gang om måneden. Nogle gange tror jeg faktisk bare, det er derfor han vil med *smiler * Det er nu ellers hyggeligt at være afsted. Vi fanger lidt dyr i søen, rister nogle skumfiduser og hvad de nu ellers finder på. Som sagt er hverken manden eller jeg friluftsmennesker, men jeg håber at gøre lidt for de små, så de får smag for det – jeg har hørt det er sundt, det der udenfor.

6 Comments

  1. Åh det lyder hyggeligt 🙂 Hvornår fik i lavet bålpladsen? Sammen med haven?

    • Ja det klarede anlægsgartnerne for os. Den er blevet så fin. Kan være jeg skal have et billede op af den også, engang 🙂

  2. Åååh det lyder hyggeligt. Jeg ville virkelig gerne have sådan et bålsted også men vi bor i lejlighed XD XD – mon overboen vil klage hvis man startede sådan et indendørs? XD XD

    • Ha ha, det er nok ikke den bedste ide X-D

  3. Fedt – jeg kendte slet ikke mambeno 🙂 nu har vi skrevet os op – det er virkelig smart!

    Vi har dog ikke et bålsted til at lave smores, men vi kan bruge alt det andet de har inde på siden; wauw det er lækkert.

    Det bliver så godt når ungerne starter i skolen – jeg håber også min mand er med på ideen, så kan han nemlig få lov til at lave maden :-O

    • det ER nemlig rigtig smart. Den sidste del er dog godt nok ikke slået igennem herhjemme, det kan være jeg skal prøve at foreslå det.

Kommentar-funktionen er lukket