æbler lyser rødt på træernes grene

Denne smukke sang fra højskolesangbogen synes jeg lige I skal have:)

Kirsten og Finn Jørgensen: Sensommervise

1.
Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

2.
Sommerbrisen danner krusning på søen
mystisk og sort
Stæreflokke svæver højt over øen
snart ta’r de bort
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

3.
Duft af brænderøg blandt brunlige bregner
blåsorte bær
Stille summen mellem blade som blegner
Aft’nen er nær
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

4.
Modne rønnebær bag dybgrønne grene
rødt titter frem
Går igennem skoven ganske alene
nu må jeg hjem!
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

Susanne

Susanne